daen

Strukturreformen påvirker brugen af SINE

Som de fleste efterhånden er bekendt med, har KL og regeringen truffet en beslutning om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber til maksimalt 20 enheder med ikræfttrædelse senest den 1. januar 2016.

Sammenlægningen af beredskaberne medfører en række tilpasninger ift. SINE, som beredskaberne kan drage fordel af. Blandt andet giver nye tilslutningsaftaler superbrugerne mulighed for at administrere hele enhedens radioer. De forskellige fleetmaps kan lægges sammen, så der kan udveksles talegrupper uden forudgående indhentelse af tilladelser og superbrugerne kan oprette tickets hos DBKs HelpDesk for hele enheden.

Strukturreformen kan desuden få betydning for den fremtidige vagtcentralstruktur, såvel som 112-data og ændring af kontaktpersoner.

Center For Beredskabskommunikation har udarbejdet en vejledning med gode råd og anbefalinger til beredskaberne omhandlende de berørte områder. Vejledningen kan downloades her!